WineManual El Grillo y La Luna, Grillo 2014 (Somontano DO)

El Grillo y La Luna, Grillo 2014 (Somontano DO)

92/100 point

Flot udviklet karakter i næsen med et klassisk spansk udtryk, hvor frugten er blevet støvet og dyb med tørrede blåbær og blommer. Man fornemmer et lækkert fadpræg, som cremer vinen op og byder ind med karamel, bagværkskrydderi og toast.

Grundet den store mængde Bordeaux-druer, oplever man også en snert af pyraziner, som sammen med den røde Garnacha får tankerne hen på Priorat. Dyb og kompleks duft, som stadig har friskhed i sig. Vinen skal dog ikke gemmes yderligere.

På paletten får man en god blødhed og en dejlig visdom i den blåsorte frugt, som fremstår tørret. Mineraliteten er flot, og der fornemmes en god portion tertiære jordnoter. Flot harmoni mellem saftighed, alder og friskhed.

Vinen er tør med fyldig krop, eleveret syre, lav tannin og høj alkohol.

Lækker vinoplevelse, hvor alderen har modnet vinen til det bedre.

Spanien
Aragón
44% Syrah, 35% Cabernet Sauvignon, 14% Garnacha og 7% Merlot
Spanien
Aragón
44% Syrah, 35% Cabernet Sauvignon, 14% Garnacha og 7% Merlot