WineManual Scheiblhofer, Grüner Veltliner 2023 (Burgenland)

Scheiblhofer, Grüner Veltliner 2023 (Burgenland)

87/100 point

Klassisk koldgæret udtryk i næsen, som udståler pærevingummi, hvid fersken og citrus. Der er hvide blomster og lidt grønlige præg af radisser og rucola.

Paletten er rimelig fyldig og nærmest sødlig i den koldgærede frugtprofil. Igen dominerer vingummi, hvor pære og fersken er i front. Det er ikke en synderligt krydret Grüner, men man fornemmer lidt lakrids og en anelse forårsløg i afslutningen. Bemærk, at der kan være kuldioxid i flasken, hvilket er helt normalt for purung Grüner under skruelåg. Ryst blot gassen ud, hvis ikke du ønsker den blide CO2.

Vinen er tør med fin krop, eleveret syre og moderat alkohol.

Supergenerisk Grüner, som ikke viser kant, dybde eller personlighed.

Østrig
Burgenland
100% Grüner Veltliner
Østrig
Burgenland
100% Grüner Veltliner