Stenfrugtet næse med hvid fersken og abrikos samt en æble/pære aroma, som minder forbløffeligt meget om Speyside whisky. Underliggende er der en meget blid tropisk note af melon samt den klassiske, cremede sur lie karakter af ølgær. Rimelig koldgæret udtryk, som spiller på primære estere af frisk frugt.
Paletten følger næsen fint, men man finder dog lidt mere citrus her i form af appelsinsaft og grapefrugt, som især hænger ved i afslutningen. Hvide blomsternoter frisker yderligere vinen op sammen med et let saltet, mineralsk præg.
Vinen er tør med moderat krop og alkohol samt sprød, eleveret syre.
Lidt for generisk og koldgæret Albariño, som dog er meget typisk, men for upersonlig.