WineManual Montecappone, Utopia Bianco 2016 (Castelli di Jesi Verdicchio Riserva DOCG)

Montecappone, Utopia Bianco 2016 (Castelli di Jesi Verdicchio Riserva DOCG)

89/100 point

Fin intensitet i næsen, som udstråler masser af sur lie-noter såsom crème fraîche og sur øl, som får følgeskab af brændt tændstik. Frugten virker naturtro med gul æble, pære og citron. Mineraliteten er i orden med noget sten og saltet østersskal. Udtrykket minder meget om Chablis fra gode årgange.

Paletten har mere naturligt modnet stenfrugt og æbler med en meget blid naturlig sødme i ankomsten. Frugten er også lidt tropisk med en forfinet cremethed, og så fornemmer man en god mængde floralitet med hvide blomster. Man får også en smag af lidt bitter grønkål. Udtrykket er stadig ret let, elegant og mineralsk og kunne til forveksling igen godt minde om lidt mere solmoden Chablis.

Vinen er tør med eleveret, men dog ikke særlig sprød syre. Kroppen og alkoholen er moderat, og så finder man en gennemgående strukturskabende bitterhed. 

Udemærket sur lie-domineret vin, som dog mangler lidt mere wow-faktor – især i smagen.

Italien
Marche
100% Verdicchio
Italien
Marche
100% Verdicchio