God intensitet i næsen med kandiseret citrus, bagt pære og moden stenfrugt. Man finder desuden en fin floralitet med yderligere lidt aromaer af botrytis i form af honning og ingefær.
Paletten har en sødlig ankomst, som hurtigt udlignes af udemærket syre. Det er en rimelig fed, fyldig og smagfuld vin med moden abrikos og fersken samt slikket citrus i afslutningen.
Smagsnoterne afspejler aromaerne rigtig godt, men i smagen fornemmer man en betydelig, støvet mineralitet, som bidrager med elegance.
Vinen er tør med en god bitterhed mod afslutningen. Et fint, fyldigt og velbalanceret tysk hvidvinsblend, som man ikke kan klage over.