Fed næse som byder på cremet brie, kalksten, honningmelon og rosenvand. Hvis vinen ikke var pink, ville man tro det var en hvidvin blot fra at lugte til vinen.
Smagsmæssigt er vi slet ikke oppe at ringe. Vinen har en fin fylde og fedme, men fremstår desværre en anelse neutral.
Det eneste som kommer til udtryk er søde appelsiner og kridtsten. Strukturen er ikke i balance og man står med en flad fornemmelse i munden bagefter.
Tyrkiet har lang vej endnu på rosé-fronten, men det kan formenligt blive til noget. Heldigvis er det ikke en frugtbombe med sirupsødme, som vi havde frygtet.