Ingen tvivl om, at vi har med Cabernet Franc at gøre. Der er en tydelig, velbalanceret grøn peberfrugtsaroma sammen med lakrids og syrener. Frugten er afdæmpet hindbær og brombær.
Paletten er i god balance. Det er en saftig vin med en fin sødme og fylde samt blide tanniner. Afslutningen er kort med lidt grøn peberfrugt. Eftersmagen er meget neutral og på grænsen til ikke-eksisterende.
Der er mange faktorer, der gør vinen rimelig ordinær i sit udtryk. Vinen fordufter også hurtigt i glasset – det er igen en indikation på, at det her er en scam-vin, som på besynderlig vis er blevet lovpriset af magtfulde vinkritikere. Der er nemlig rigtig, rigtig lang vej til den perfekte vin.
Vinen vil dog blive bedre med årene, men der findes langt bedre og billigere alternativer derude.