Rimelig behagelig, intens og moden næse med frisk maling, parfumeret potpourri af mørke blomster, tørret figne og rosin. Alkoholen brænder desuden lidt i næsen.
Vinen har masser af krop med en prominent sødme, der dog går an for denne modne stil, hvor man finder rosin og udpræget safran i eftersmagen. Der er en underliggende saltbelægning, som er mærkelig, men stadig spændende og ikke overdrevet.
En helt udemærket vin, der dog har udviklet sig til en lidt rodet mikstur. Det er skam stadig en skæg, aparte og moden rødvin til pengene.