WineManual Santa Rita, Medalla Real, Cabernet Sauvignon 2015 (Valle del Maipo DO)

Santa Rita, Medalla Real, Cabernet Sauvignon 2015 (Valle del Maipo DO)

92/100 point

Næsen er meget klassisk for chilensk Cabernet Sauvignon med umodne solbær og grønne, stilkede aromaer, som udfordrer frugten.

Det er en vegetabilsk og jordnær næse, som er virkelig lækker.

Det hele indhylles i en tåge af sød lakrids og friskvendt jord. Det her er hvad vin handler om – når man kan lugte landbruget og mindes om, hvor vinen gror.

Paletten er kraftig og velbalanceret med en smule restsukker, der dog balanceres fantastisk med den sprøde syre. Tanninerne er silkebløde og velintegrerede.

Det er igen solbær og kirsebær, der dominerer med lidt mokka og velintegreret vanilje.

Vinen er godt sat sammen og er på ingen måde overpoleret og pakket ind i smagsforvirrende aromaer, som man ellers kan finde i vine i denne prisklasse.

Det er virkelig en klassisk chilensk Cabernet til en fantastisk pris!

Chile
Central Valley
100% Cabernet Sauvignon
Chile
Central Valley
100% Cabernet Sauvignon