Flot gylden farve.
Havde man serveret os denne vin med bind for øjnene, så ville vi gætte på en let rødvin. Det er ikke de klassiske hvidvinsnoter som kommer til udtryk i næsen.
Sultana rosiner, abrikos, citronsmør og syrlige røde bær med en mineralsk note i form af vådt grus. Det er en anelse funky vin med en oxideret tåge, som hænger i glasset, hvilket kommer af lagringen på amforakrukker (græske lerkrukker).
På paletten er vinen knastør med et vandet udtryk i sammenspil med de samme noter, som findes i næsen.
Det er en ensporet vin, som desværre bliver hurtig kedelig at drikke, men stadig en vin som giver et friskt input til en lidt anderledes type hvidvin.
Helt klart en vin til de lidt mere nørdede vindrikkere, som er trætte af klassiske hvidvine.